Om kaffen er god afhænger blandt andet af, om den er brygget korrekt. Her får du syv gode råd til, hvordan du brygger en perfekt kop kaffe - hver gang.
Opnå god kaffesmag med syv enkle trin
Kaffe indgår som en naturlig del af de fleste danskeres dagligdag og rytme.
Mange begynder dagen med en kop morgenkaffe. Vi drikker kaffe, når vi møder på arbejde, holder møder eller fordyber os i en opgave ved skrivebordet. Og vi fortsætter, når vi kommer hjem om eftermiddagen eller slutter dagen af med en kop aftenkaffe.
Derfor giver det god mening, at du ved, hvordan du brygger kaffe, så den smager godt. Vi har samlet en række gode råd, som du kan følge, når du skal brygge kaffe.
Syv gode råd til at brygge en perfekt kop kaffe
Bryggeudstyret skal altid være helt rent.
Brug altid frisk, koldt vand.
Brug vand, der er gået af kog. Kogende vand vil skolde kaffen og forringe smagen.
Vælg rigtig dosering: Vi anbefaler 6-7 g pr. kop a 150 ml.
Anvend kaffen inden for 14 dage efter åbning. Efter åbning lukkes posen omhyggeligt og opbevares i lufttæt beholder.
Server straks efter brygningen, så du kan nyde den fulde smag og aroma.
Du kan også overlade kaffebrygningen til en af vores kaffemaskiner til kontor og erhverv. Så kræver det bare et enkelt tryk på maskinen, når du vil brygge din favoritkaffe.