Afkalkning af en kaffemaskine er ret vigtigt for, hvor længe den holder. Det er du sikkert helt med på. Men hvor ofte skal en kaffemaskine afkalkes, og hvordan afkalker man kaffemaskiner sikkert og miljøvenligt?
Herunder giver vi dig en rengøringsguide til afkalkning af din kaffemaskine, så du kan:
forlænge kaffemaskinens levetid
holde bryggetiden nede
undgå kalkrester i din kaffe
holde støj fra kaffemaskinen nede
sikre, at temperaturen på kaffen er optimal.
I en elkedel er det tydeligt at se, når der kommer kalkbelægninger på indersiden, og du oplever sågar ofte kalkstykker i din te. Det er ikke helt så tydeligt i kaffemaskiner. Derfor er det helt naturligt, at du er i tvivl om, hvor ofte kaffemaskinen skal afkalkes.
Det afhænger i bund og grund af hårdheden på vandet i jeres område. Jo hårdere vandet er, desto mere kalk indeholder det. Kalkholdigt vand betyder, at der hurtigere opbygges kalkbelægninger i kaffemaskinen, og dermed at du oftere skal afkalke kontorets kaffemaskine.
Du kan tjekke drikkevandets hårdhed via borger.dk og derefter holde dig til nedenstående interval for afkalkning af kaffemaskinen som tommelfingerregel:
hårdhed under 8: hver 2. måned
hårdhed mellem 8-18: 1 gang pr. måned
hårdhed mellem 18-24: 1-2 gange pr. måned
hårdhed mellem 24-30: Hver 14. dag
hårdhed over 30: 1 gang pr. uge.
Så start med at besøge kortet over vandets hårdhed i Danmark. Det er hurtigt og nemt. Derefter kan du helt simpelt sætte afkalkning af kaffemaskinen ind i din kalender. Det tager ikke lang tid at afkalke kaffemaskinen, så det betaler sig ikke at springe over.
Der findes flere måder at udføre kaffemaskineafkalkning på. Det kan være en god idé i første omgang at tjekke, hvad der står i kaffemaskinens brugervejledning om, hvordan du bedst afkalker den. Derudover er der nogle helt simple husmorråd, der er virkelig effektive til at afkalke kaffemaskinen på arbejdspladsen.
Men hvordan afkalker man så en nespresso-kaffemaskine, altså en kapselkaffemaskine? Tag den helt med ro. Du kan sagtens følge afkalkningsguiden herunder til afkalkning af kaffemaskiner, elkedler, kapselkaffemaskiner og espressomaskiner.
Tip! Hvis din kaffemaskine har et selvrensningsprogram, så sørg for at bruge det også. Har din kaffemaskine aftagelige dele, så giv dem gerne en tur i opvaskemaskinen, hvis de tåler det.
Bliver det hele for bøvlet? Så tag os med på råd og få gennemgået din nuværende kaffeløsning, uanset om du drømmer om en inhouse italiensk caféoplevelse af en kaffebar, eller I blot har brug for en enkel, simpel kaffestation.
Herunder guider vi dig med to simple afkalkningsmetoder til kaffemaskinen på din arbejdsplads, som fungerer til de fleste kaffemaskiner. Til den første skal du bruge eddike eller eddikesyre, mens den anden tager udgangspunkt i citronsyre.
Du får også en tredje løsning, som kan variere – nemlig at du bruger et decideret afkalkningsprodukt.
For alle tre metoder gælder den overordnede procedure: Bland, lad virke, skyl grundigt.
Afkalkning af kaffemaskine ved brug af eddike er et gammelt husmorråd, som samtidig også er en superbillig, meget hurtig og effektiv fremgangsmåde.
Lav din eddikeblanding efter følgende forhold:
Eddike: Blandes 1:1 med vand
Eddikesyre: Blandes 1:4 med vand.
Hæld den færdige blanding i kaffemaskinen.
Lad blandingen virke i 20 min. – hverken mere eller mindre.
Kør blandingen igennem kaffemaskinen, og kør derefter et par fulde maskiner rent vand igennem kaffemaskinen for at skylle den grundigt.
Metoden, hvor du bruger citron og vand til afkalkning af kaffemaskinen, minder om den første metode, men adskiller sig alligevel ved at skulle stå i længere tid og virke. Det er stadig også en meget billig og effektiv løsning.
Bland citronsyre og vand i forholdet 1 spsk. citronsyre til 1 liter vand.
Hæld blandingen i din kaffemaskine.
Lad citronsyreblandingen stå og virke natten over.
Kør kaffemaskinen igennem med blandingen og med rent vand bagefter – gerne flere gange. Den skal skylles grundigt efter afkalkning med citronsyre og helst med vand, der er kogende varmt.
I denne metode skal blandingen stå natten over, så sørg for, at det udføres i et tidsrum, hvor ingen medarbejdere må gå forgæves til kaffemaskinen. Det er sjældent populært at tage kaffeprivilegiet fra en kaffeelsker.
Næsten alle producenter af kaffemaskiner har også et afkalkningsprodukt. Det er en meget effektiv løsning, som sandsynligvis er at foretrække på de fleste arbejdspladser, hvor I ikke har eddike eller citronsyre liggende. Det er til gengæld også den dyreste løsning, du kan vælge.
Fordelen ved at vælge afkalkningsprodukter er, at de ofte er ekstremt effektive til at fjerne kalkbelægninger og desuden er lugtfri, hvor både eddike og citron afgiver distinkte dufte, som dog sjældent hænger i kaffemaskinen.
Hvis du vælger at bruge producentens afkalkningsprodukt, skal du altid følge den medfølgende vejledning.
I del 1 i Nørdens Kafferejse dykker vi ned i kaffens historie. At kende kaffens historie giver dig en unik mulighed for at vise dine gæster, at du forstår dig på kaffe.
Projektet ¡Tierra! startede i 2002 for at forbedre levevilkår, social udvikling og økonomisk vækst blandt kaffefarmere.
Ingen salg – kun god viden.
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.
Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.
Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:
- Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag
- Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg
- Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen
Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment
Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os