d. 01.06.2021
God smag og omtanke kan sagtens gå hånd i hånd. Det handler om at bruge alt op. Gem dine kafferester og udnyt dem i både det salte og søde køkken. Vores 4 brug-op tips viser dig, hvordan du gør kaffeserveringen mere bæredygtig – fra kaffesat øllebrød, til forårssmørrebrød via små, lækre snack-bites med masser af superfood.
Daggammelt rugbrød udblødes natten over i kaffe og hvidtøl. Koges op og smages til med brun farin, appelsinjuice- eller saft og et nip salt. Anrettes med top af vaniljeskyr, et riv chokolade og kerner af granatæble. Vi lover, at det mætter godt og fint kan serveres som en del af en brunch!
De sorte belugalinser skylles grundigt i vand og indkoges i kaffe tilsat salt. De skal koge i ca. 25 minutter. Linserne afkøles og vendes i en græsk salat af semi-tørrede tomater, rødløg, agurk, oliven, feta, frisk oregano og citronolie.
Grøn bønnegryde med frisk koriander, spinat og naanbrød. Har du fx drive-in-to-go kan dagens vegetarret bestå af masser af sammenkogte forårs-grøntsager, der er smagt til med chili, hvidløg, cayenne, flåede tomater og en kafferest. Tilføj forkogte kidneybønner og butterbeans for at give retten masser af ”grønne proteiner”. Smag til og servér med frisk koriander, spinat og naanbrød.
Ælt RAW-Spelt-Bites godt sammen og saml dem med en rest af kaffe. Du kan lave raw-bites af speltflager, græskarkerner, cashewnødder, mørke abrikoser, svesker, kakaopulver, vanilje og et nip salt. Det hakkes på en foodprocessor og samles til en lind masse med kaffe. Sættes på køl i mindst 3 timer og formes til kugler. Tril eller drys med frysetørret tyttebær. Sødt på den gode måde og fuld af superfood!
Ingen salg – kun god viden.
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.
Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.
Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:
- Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag
- Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg
- Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen
Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment
Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os