Logo

Derfor er service af kaffeautomaten vigtig for din virksomhed

Ahh kaffe; der er næsten ikke noget bedre end at starte dagen med en dejlig varm kop kaffe. Det er det første, mange af os gør, når vi møder ind på arbejdet, og derfor er kaffeautomaten også en vigtig del af starten på en arbejdsdag.

Men forestil dig nu, at kaffeautomaten på arbejdet ikke virker. Det kan ikke bare ødelægge din og kollegernes morgen; det kan have betydning for humør og produktivitet på arbejdspladsen resten af dagen. Netop derfor er det vigtigt at få serviceret kaffeautomaten, så I mindsker risikoen for nedbrud i hverdagene, og i dette blogindlæg vil vi fortælle dig, hvorfor den rigtige serviceaftale er vigtig for jeres virksomhed.

Hvorfor have service af kaffeautomat?

Service på en kaffeautomat er ikke bare en god idé; det er essentielt for at have en kaffeautomat, der kører pålideligt og altid laver en god kop kaffe. 

Kører maskinen ikke optimalt i løbet af hverdagen, kan der nemlig opstå en række udfordringer, som virksomheden helst ville være foruden. 

For det første giver du de bedste forudsætninger for den gode smag, når der regelmæssigt bliver foretaget service på kaffeautomaten. Kaffe er en del af den daglige arbejdsdag for mange, og med en god kaffesmag fra automaten er du med til at give glæde til både medarbejdere og kunder, der besøger din virksomhed.

Når du får lavet regelmæssig service på din kaffeautomat, mindsker du også risikoen for, at maskinen begynder at brygge langsomt. 

En lang bryggetid er ikke blot et irritationsmoment for den enkelte medarbejder, men i en travl virksomhed kan det skabe kø ved kaffeautomaten og dermed nedsætte produktiviteten, da kolleger skal stå og vente på at kunne komme til ved kaffeautomaten.

Der er altså mange grunde til, hvorfor det giver mening at få lavet service på kaffeautomaten, og det øger chancen for, at kaffeautomaten fungerer som den skal. I bedste fald tænker du slet ikke over dette i hverdagen.

Betyder valg af servicepartner noget?

Nu har du hørt lidt om, hvorfor service af kaffeautomaten er vigtigt, men det er oftest heller ikke helt ligegyldigt, hvem du vælger som servicepartner til din kaffeautomat. 

Naturligvis er det vigtigt, at din servicepartner kender netop din automat og derfor hurtigt og effektivt kan udføre service og justeringer, som gør, at din kaffeautomat kører optimalt året rundt. Men selvom du regelmæssigt får lavet service på din kaffeautomat, betyder det ikke, at du fuldstændig eliminerer risikoen for nedbrud. 

Og skulle uheldet være ude, og der er behov for reparation af kaffeautomaten, er valget af servicepartner igen vigtigt. 

Vælger du et erfarent team, som kender din kaffeautomat, øges chancen for at få lokaliseret problemet og løst det i en fart, så dine kolleger og kunder igen kan nyde en god kop kaffe.

En anden vigtig faktor for at få repareret din kaffeautomat hurtigt kan være reservedele. Det kan nogle gange være nødvendigt at skifte en del på kaffeautomaten, hvis den er i stykker, og derfor kan du risikere at skulle vente på, at en reservedel bliver bestilt hjem.

Vælger du en servicepartner, der har et stort udvalg af reservedele på lager, er der større chance for, at din kaffeautomat hurtigt kan komme til at virke igen, uden at du skal vente på, at en reservedel kan blive sendt fra fabrikanten. 

Hvilken kaffeløsning skal din virksomhed have?

Du har nu hørt lidt om service af kaffeautomater, men vidste du, at der faktisk også er forskel på, hvilken kaffeløsning der er den rigtige for din virksomhed?

Med kaffens popularitet på arbejdspladsen er der i dag et stort udvalg af kaffeautomater og kaffeløsninger, som du kan vælge til din virksomhed. Derfor kan det også være en jungle at finde rundt i, hvilken der er den rigtige for dig.

Derfor kan du lige her læse mere om, hvordan du vælger den rigtige kaffeløsning til din virksomhed.

Lad os hjælpe dig

Hvad end det handler om service af kaffeautomaten eller om at finde den helt rigtige kaffeløsning til din virksomhed, står vi hos Merrild Lavazza klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål. 

Du er altid velkommen til at kontakte os. Så hjælper vi dig på rette vej mod den rette løsning for dig og dine kolleger.

Få mere kaffeviden hos Merrild Lavazza

Hos Merrild Lavazza er vi vilde med kaffe, og vi vil så gerne dele kaffeviden med dig. Derfor har vi lavet et blogunivers, hvor du finder et bredt udvalg af nyheder, tips og tricks samt gode råd fra kaffens verden. 

Klik ind, og læs meget mere om kaffe og i særdeleshed kaffe til virksomheder på vores kaffeblog.


Læs også disse artikler:

Del 1: Kaffens historie

I del 1 i Nørdens Kafferejse dykker vi ned i kaffens historie. At kende kaffens historie giver dig en unik mulighed for at vise dine gæster, at du forstår dig på kaffe. 

Læs om kaffens historie her

¡Tierra! – kaffe der bidrager til en bedre verden 

Projektet ¡Tierra! startede i 2002 for at forbedre levevilkår, social udvikling og økonomisk vækst blandt kaffefarmere.

Læs om Tierra her

 


 

logo
bean

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg reservedele?

Ring eller mail:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Hvordan kontakter jeg jer?

Du kan kontakte os her:

Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com

Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.

Er det jer, der sælger den originale Merrild kaffe?

Ja, det er os der har den velkendte Merrild-kaffe i sortiment

Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.

Sælger I kaffeautomater?

Ja, vi har et bredt udvalg af kaffeautomater

Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:

 - Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag

 - Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg

 - Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen

Se vores kaffeautomater

Hvor lang tid tager levering?

Hvis du bestiller inden kl. 12.00, modtager du dine varer inden for 2 hverdage.

Sælger I også te?

Ja, det gør vi

Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment

Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os