Der skal tages hensyn til mange forskellige ting, når du vælger en kaffeløsning til din virksomhed. En af de ting, der har allerstørst betydning for kaffeoplevelsen, er dit valg af kaffebønner.
Vi har lavet en miniguide til dig, så det bliver nemmere for dig at udse dig den kaffebønne, som skal lægge krop til kaffen i din kop.
Hos Lavazza spænder sortimentet af kaffebønner over stort set alle tænkelige typer af både kaffe og espresso fra mange spændende lande.
Se Lavazzas sortiment af hele kaffebønner.
Hvilke kaffebønner I skal vælge, kan godt være lidt af en videnskab at komme igennem. Derfor vælger mange noget helt tilfældigt eller klassisk. Men hvis du virkelig vil skabe en mindeværdig og smagfuld kaffeoplevelse for dine medarbejdere og gæster i huset, som vil minde dem om en autentisk italiensk cafékaffe, skal du tage et nærmere kig på de mange skønne typer af kaffebønner, der findes.
Lad os prøve at se, om vi kan gøre det lidt simplere at vælge den bedste kaffebønne. Du skal overveje:
det land, som kaffen er produceret i
ristning og deraf smag og aroma.
Vil du direkte til den del, der hjælper dig bedst med at vælge de rette kaffebønner? Så hop direkte ned til afsnittet omkring kafferistningsmetode.
Overordnet set kan man godt tale om forskellige typer af kaffebønner, men du skal samtidig huske på, at den ristning, de får, har stor betydning for, hvilke smage og aromaer de udvikler.
De mest almindelige at finde i Europa er Arabica og Robusta.
Arabica er til alle, der vil have den bedst mulige kaffesmag uden for høj bitterhed. Hvis du går specifikt efter et højt koffeinindhold, og du gerne tager en anelse bitterhed med i smagen, skal du gå efter Robusta.
Ligesom vine har forskellige smage, alt efter hvor druen er dyrket, gælder det samme for kaffebønner, hvilket – sammen med ristning – påvirker kaffebønnernes smag og aroma. Der er desuden stor forskel på, hvordan de forskellige lande dyrker og rister kaffebønner.
Her får du et kort overblik over kendetegn ved kaffebønner fra de primære kaffelande i verden:
Brasilien: Lav syrlighed, sødmefuld og med smagsnoter af nødder og chokolade. Primært Arabica-kaffebønner.
Columbia: Bredt udvalg af smagsnoter, men overordnet mest kendt for lav syrlighed og sødmefuld smag med frugtige noter af citrus og nødder. Udelukkende Arabica.
Ethiopien: Gode til filterkaffe med en fyldig syrlighed, der har noter af citrusfrugter og blomster.
Guatemala: Fyldig, høj syrlighed og sødmefuld smag med noter af kakao, citrus og karamel. Næsten kun Arabica.
Når du køber en pose hele kaffebønner, kan den sagtens indeholde en kombination af kaffebønner fra flere lande.
Når du skal vælge de bedste kaffebønner til dit kontor, din butik eller din reception, er kafferistningen noget af det, du også skal se nærmere på.
Der findes fire forskellige grader af kafferistning, fra de helt lysristede til de meget mørkristede kaffebønner. Læs mere herunder om de forskellige kafferistninger:
Lysristede kaffebønner: Gå efter lysristede kaffebønner til din virksomhed, hvis I er okay med en vis syrlighed i kaffen, fordi din arbejdsplads foretrækker, at kaffen bare skal give et ordentligt spark koffein. Lysristning er karakteriseret ved at bevare mange af kaffebønnens naturlige aromaer og have smagsnoter i retning af frugter, citrus og blomster.
Mellemristede kaffebønner: Denne variant er den mest populære med en god smag, der balancerer både syrlighed og kaffesmag. Den har medium koffeinindhold og er som regel et godt valg til virksomheder, fordi de fleste vil kunne lide den. En rigtig crowd pleaser.
Mørkristede kaffebønner: Når I vil have en kraftig aromatisk kaffebønne med lavt syreindhold og medium koffeinindhold. Den har en let bittersød eftersmag.
Meget mørkristede kaffebønner: Hvis I er på udkig efter en kaffe uden syrlighed og med et lavt koffeinindhold, som til gengæld har en kraftig, fyldig og intens kaffesmag, der er letbitter og røget, skal I gå efter den meget mørkristede kaffebønne til dit kontor.
Som du ser, giver en mørkere ristning et lavere indhold af både syre og koffein. Det får kaffens kraftige aromaer med let bitterhed til at stå frem.
Hvilke kaffebønner er bedst til espresso og kaffe? Kan I nøjes med én type kaffebønner?
Hos Merrild Lavazza står vi naturligvis til rådighed med den bedste kafferådgivning, som fokuserer på din virksomhed og jeres behov. Tag os meget gerne med på råds, før I beslutter jer for en kaffeløsning. Vi tager hensyn til jeres præferencer, budget og øvrige ønsker.
Book et kaffemøde med os, og vælg gerne en kollega at tage med til det møde, hvor I har mulighed for at smage på kaffebønnerne. Vi er eksperter i kaffe og kan guide jer meningsfuldt til at vælge de kaffebønner med den rette ristning, der matcher din virksomhed bedst.
I del 1 i Nørdens Kafferejse dykker vi ned i kaffens historie. At kende kaffens historie giver dig en unik mulighed for at vise dine gæster, at du forstår dig på kaffe.
Projektet ¡Tierra! startede i 2002 for at forbedre levevilkår, social udvikling og økonomisk vækst blandt kaffefarmere.
Ingen salg – kun god viden.
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Telefon:+45 63 103 103
Email: kundeservice@lavazza.com
Vi har åbent mandag-torsdag kl. 08.00 - 16.00, og fredag fra 08.00 - 15.30.
Vi har både formalet kaffe, hele bønner og instant kaffe. Og vi kan også tilbyde økologisk og bæredygtig Merrild kaffe.
Vi har et sortiment, der dækker et bredt behov:
- Espresso: manuel, fuldautomatisk, BLUE - lille men med stor smag
- Filter: løsninger til filterbønner og filterbryg
- Instant: hurtige kaffeløsninger uden at gå på krompomis med smagen
Vi har den helt fantastiske Whittington te i sortiment
Du finder også et bredt og velsmagende sortiment af Lipton teer hos os