Fordele ved leasing af kaffeautomater
Afprøv virksomhedens kaffebehov uden køb af maskine
Leasing af kaffeautomater kan være en god løsning, hvis man ønsker at have en automat med flere funktioner, som eksempelvis cappuccino og latte macchiato, men ikke ønsker at betale den fulde pris for en sådan maskine.
Hvis I er usikre omkring behovet for en kaffeautomat, kan leasing være en oplagt mulighed for at undersøge behovet i en prøveperiode. Dette giver Jer mulighed for at vurdere, om kaffeautomaten skaber værdi og bliver anvendt i tilstrækkelig grad.
Efter prøveperioden kan I evaluere, om det er den rigtige løsning, eller om medarbejderne foretrækker alternative muligheder, som at medbringe egen kaffe. Leasing giver dermed en fleksibel tilgang til at finde den rette kaffeløsning.
Månedlig leasingafgift
Ved leasing af en kaffeautomat betales en fast månedlig leasingafgift i stedet for et engangsbeløb, som ved direkte køb af maskinen.
Leasingperioden kan variere fra 12 til 60 måneder, afhængigt af aftalen, hvilket giver virksomheden stor frihed til at bestemme selv. Det kan være en fordel, hvis man ønsker at skifte kaffeautomaten ud efter et par år, eller hvis man ikke ønsker at binde sig på en større investering i en kaffeautomat.
Service og vedligehold i leasingaftalen
En anden fordel ved leasing er, at man ofte kan få service og vedligeholdelse af kaffeautomaten inkluderet i leasingafgiften. Det betyder, at man ikke skal bekymre sig om at betale ekstra for reparationer og vedligeholdelse af kaffeautomaten.
Man får derfor en fast månedlig udgift, som man kan budgettere ud fra. Således undgår man ubehagelige uforudsete regninger, der potentielt kan gøre en kæmpe forskel i virksomhedens budget.