Kan I engang imellem også køre lidt trætte halvvejs i møderne? Bed køkkenet om at hjælpe til med denne opkvikker, denne gang til den søde tand. Her kan man med fordel bruge en kafferest fra en stærk filterkaffe. Undgå kaffespild og nyd din kaffetrøffel med lidt bedre samvittighed!
Mængde
Ca. 40 stk. kaffetrøfler
Tilberedningstid
Arbejdstid: 30 min.
Afkøling: 2 x 1 time
Ingredienser
1 dl piskefløde
1 dl meget stærk kaffe
- Merrild Økologisk kaffe
300 g mørk chokolade 70 %
Overtræk
1 dl kakao eller 150 g chokolade til overtræk
Fremgangsmåde
Bring piskefløde og kaffe i kog i en gryde. Hak chokoladen og smelt den i den varme kaffefløde. Rør til det er helt smeltet.
Sæt trøffelmassen koldt ca. 1 time og tril herefter 40 små kugler. Sæt kuglerne koldt i 1 time evt. i køleskabet, hvis det skal gå hurtigt. Tril kuglerne i kakao eller overtræk dem med chokolade.