Har I også en kantinedame der står for at lave kage til fødselarerne eller andre mærkedage? Tip hende om denne spændende opskrift på kaffebrownies, så I kan prøve noget nyt. Helt generelt anbefaler vi, at I tænker jeres filterkaffe rester ind i madlavingen i kantinen, da det giver noget ekstra til kager, brød og meget mere.
Mængde
20-24 stykker brownie
Tilberedningstid
Arbejdstid: 30 min
Bagning: ca. 25 min. ved 160°C
Ingredienser
250g smør
1/2 dl kakao
100 g mørk hakket chokolade
1 dl meget stærk kaffe
- Merrild Økologisk kaffe
225 g mørk muscovadosukker
eller farin
3 æg str. M/L
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g chokoladedråber/ chokoladechips eller hakket chokolade
50 g grofthakkede nødder, hasselnød, pecan eller valnød
Fremgangsmåde
Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Tilsæt kakao, chokolade og kaffe og rør til chokoladen er smeltet. Pisk æg og sukker luftigt med en elpisker. Sigt hvedemel og bagepulver i æggemassen og rør den sammen samtidig med chokoladesmørret tilsættes.
Kom dejen i en smurt bradepande og drys med chokolade samt nødder.
Bag kagen ca. 25 min. ved 160°C.
Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagen er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.
Lad kagen køle helt af og sæt den gerne på køl.
Skær den i pæne stykker og servér evt. drysset med flormelis.