Har din virksomhed en bæredygtig profil? Så tænk kafferester ind i bagningen og styrk værdisættet. Har I noget stærkt filterkaffe til overs på kanden er det perfekt til disse kaffe- og kakaomuffins. Pynt af med kaffebønner - så bliver det ikke mere autentisk.
Mængde
Ca. 12 muffins eller 30-36 mini muffins
Tilberedningstid
Arbejdstid: 30 min.
Bagning: 20-25 min. ved 175°C
Ingredienser
125 g smør
225 g sukker
2 spsk. kakao
2 æg str. M/L
175 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl stærk kaffe
- Merrild Økologisk kaffe
Kaffecreme
2 spsk. meget stærk kaffe
- Merrild Økologisk kaffe
250 g mascarpone eller anden flødeost
150 g flormelis
12-36 chokoladekaffebønner
Fremgangsmåde
Rør smør, sukker og kakao blødt og cremet. Pisk æggene i ét ad gangen. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen og rør det i sammen med kaffen. Fordel dejen i muffinformene og bag kagerne 20-25 min. ved 175°C.
Mini bages ca. 15. Lad dem afkøle på en bagerist.
Pisk 2 spsk. kold kaffe, mascarpone og flormelis cremet og luftig.
Sprøjt cremen på toppen af de afkølede kager, pynt med kaffebønner og sæt dem koldt indtil servering.